Tanker

Der er mange gode grunde til at du skal vaske bil i hånden.

 

Men lad os starte med de mest væsentlige:

 

  • Du minimerer antallet af ridser
  • Du får inspiceret lakken før der kommer uoprettelige skader

 

Denne artikel er et kort uddrag af denne guide: Vask bil i hånden

 

Ridser i bilen

Ridser i bilen opstår af flere ting.

 

Ved almindelig kørsel kommer der småsten, støvkorn og andet op på bilen, der vil give småridser i lakken og eventuelle stenslag.

 

Der vil også komme naturligt ridser under dørhåndtag fra ringe, nøgle eller andet, der rammer lakken når du skal åbne døren.

 

Alligevel er én af de største syndere til ridser: vaskehallen.

 

Der er faktisk estimeret 1.000 sager årligt om skader forårsaget af vaskehaller, hvorfor det er en god idé at vaske bilen i hånden.

 

Du får mulighed for at inspicere lakken

Ved at du selv vasker bilen, får du oftere mulighed for at gå rundt om bilen og derved inspicere om der er steder på bilen, hvor den er så beskadiget at der er behov for en udbedring.

 

Sådan vasker du bilen i hånden

Det er ikke ligegyldigt hvordan du vasker bilen i hånden.

 

Det nemmeste er at starte med at købe et basic vaskesæt, hvor du typisk får langt det mest som du skal bruge.

 

Dertil kommer, at hvis du bliver entusiastisk omkring bilvask og bilpleje, at du ikke kommer uden om at anskaffe dig en højtrykrenser og en skumlanse.

 

Tager vi udgangspunkt i at du har disse ting er processen:

  • Skyl bilen for løstsiddende snavs
  • Brug skumlansen til at dække bilen med et forvaskeprodukt
  • Vask bilen med 2 spands-vaskemetoden
  • Tør bilen

 

Tag højtryksrenseren og spul bilen for løstsiddende snavs.

 

Sæt herefter din skumlanse på højtryksrenseren og dæk bilen med et lag skum, hvor du kan tage en blød børste og gå over lister, emblemer, mv.

 

Tag herefter 2 vaskespande, én med rent vand og én med autoshampoo.

 

Vask bilen med autoshampoo og efter du har taget et område og din vaskehandske er blevet beskidt, så skyller du den i spanden med det rene vand og fortsætter herefter videre til næste område af bilen.

 

Herved er du sikker på at du kommer hele bilen igennem, uden at trække for meget snavs rundt på bilen.

 

Det vigtigste her er at du ikke lægger for meget tryk på lakken, og hvis der er genstridige pletter som at der ikke vil af – at du så benytter et dedikeret produkt til at fjerne det, frem for bare at skrubbe hårdere – da dette vil give dig ridser i bilen.

 

Til sidst skyller du bilen af og tørrer den med et højkvalitets mikrofiber håndklæde. Er lakken beskyttet med lakforsegler vil aftørring af bilen være nemmest, da vandet nærmest perler på bil.

 

Vil du se anbefalinger til konkrete produkter så se linket i starten af denne artikel.